Takst & Venteliste
Takst
Gældende fra 1. januar 2026:
Vuggestuetakst (indtil 3,1 år) 5.413 + 220* = 5.633 kr.
Børnehavetakst (efter 3,1 år) 3.505 + 220* = 3.725 kr.
Betalingen opkræves i 11 måneder, den betalingsfrie måned er juli.
*Der betales 220 kr. for maddag (frokost én dag om ugen) og for eftermiddagsmad (hjemmebagt brød og økologisk frugt).
Søskenderabat
Vi giver søskenderabat på den kommunale takst.
Fripladstilskud
Såfremt man er berettiget til fripladstilskud, fratrækkes dette den kommunale takst. Derudover har bestyrelsen besluttet at matche den tildelte fripladsprocent på den ekstra takst (dog ikke frugtordning og maddag). For nærmere information, se vedtægterne her på hjemmesiden.
Depositum
Der opkræves et depositum, svarende til en måneds forældrebetaling. Depositummet modregnes i den sidste opkrævning inden barnet stopper i Brede Børnehave.
Venteliste
Vi varetager selv vores venteliste og får ikke anvist børn fra pladsanvisningen. Dette betyder også, at man ikke behøver at bo i Lyngby-Taarbæk kommune for at få plads i vores børnehave.
Ventelistebegrebet giver fra tiden til anden anledning til misforståelser og i nogle tilfælde skuffelser. Derfor en lille forklaring.
Bestyrelsen optager nye børn efter følgende kriterier i vedtægterne:
1) Børn, som har søskende der er optaget i Brede Børnehave
2) Under hensyntagen til en balanceret sammensætning af børnegruppen som helhed i forhold til køn og alder
3) Børn, som har søskende der har været optaget i Brede børnehave
4) Børn optages efter anciennitet på ventelisten. Anciennitet optjenes fra opskrivningstidspunkt
Vi bestræber os altid på at give informationen om optagelse er lykkedes eller ej i så god tid som muligt så familierne stilles bedst muligt for fremtiden. Vi vil gerne henstille til at opskrivning foretages gennem nedenstående link, da det er processen for at blive taget i betragtning til en plads i Brede Børnehave.
Link til persondatapolitik for Brede børnehave