Børn skal mødes med tillid, livsglæde, engagement, kærlighed og omsorg. Møder børnene disse kvaliteter, vil de besvare verden på samme måde. Vi ønsker at styrke de mange ressourcer, der ligger i ethvert menneske, så børnene får mangfoldige udfoldelsesmuligheder.

Barnet skal have plads og rum, og omkring det hele skal der også være en grænse. Det er den voksnes opgave gennem forståelse og opdragelse at lade barnet erobre sit liv i takt med sin individuelle udvikling. Den voksne vil altid være model for barnet i alle livets situationer. Derfor er det væsentligt, at den voksne lever et engageret og meningsfyldt liv. Det er både det, du siger, og det du gør, der tæller.

Vi arbejder på at styrke børnenes selvtillid og selvværdsfølelse, deres tryghed i sig selv, så de kan udvikle deres egen samvittighed og dømmekraft. Vi ønsker at udvikle børnenes sociale egenskaber som omstillingsevne, empati, samarbejdsevne og socialt gehør.

Vi vægter værdier som tillid til og respekt for hinanden højt i vores arbejde med børnene. Vi anerkender det enkelte unikke barn gennem vores tilgang til barnet. Vi lytter opmærksomt til det børnene fortæller os, både med deres ord og kropssprog og respekterer deres ”ja” og ”nej”.

Vi hjælper dem på vej når de er kørt fast ved at foreslå forskellige muligheder og vælge den rigtige for dem. Dette arbejde er altid en balancegang imellem det enkelte barns ønsker/behov og fællesskabets interesse.

Vi planlægger pædagogiske forløb som tager udgangspunkt i børnegruppens aktuelle interesser for fx sørøvere. Vi skaber et læringsrum gennem historier, sange og konkrete aktiviteter hvor børnenes perspektiv kommer i centrum, deres ideer udfoldes og vi er kreative sammen.

Sandkassen bliver til et stort sørøverskib og børnene synger slagsange med klap for øjet.

Vi arbejder med den systemiske analysemodel (SAL) som netop fokuserer på de forskellige perspektiver, deriblandt børneperspektivet for at kunne forstå og forandre vores pædagogiske hverdag bl.a. når der er udfordringer i en børnegruppe.

Vores opgave er at skabe rammerne og rummene for læring. Vores hverdag er en vekselvirkning mellem vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter. Vi har en fast dagsrytme med rutiner og praktiske gøremål, hvor børnene inddrages. Børnene er på skift ”ugens hjælpere”, der fx dækker bord, siger ”værs´go”, tørrer borde af og fejer gulv. Når de skal på tur, hjælper de med at smøre knækbrød og dele ud til gruppen. Barnet lærer at tælle, hvor mange tallerkener, der skal på bordet, at genkende de andre børns navne på dækkeservietterne, osv. Samtidig øver de sig på at have overblik og tage ansvar.

Det handler grundlæggende om at få læringen ind i de hverdagssituationer, som naturligt opstår og hvor vi kan arbejde pædagogisk med såvel børnegruppen som det enkelte barn. Fx finder læring lige så meget sted i garderoben, når barnet tager tøj af og på, selv pakker sin rygsæk eller hænger på plads – som når det spiller et spil på stuen.

Naturen er det ideelle læringsrum, hvor børnenes nysgerrighed vækkes helt naturligt. Vi mærker Vi vægter værdier som tillid til og respekt for hinanden højt i vores arbejde med børnene. Vi anerkender det enkelte unikke barn gennem vores tilgang til barnet. Vi lytter opmærksomt til det børnene fortæller os, både med deres ord og kropssprog og respekterer deres ”ja” og ”nej”. Vi hjælper dem på vej når de er kørt fast ved at foreslå forskellige muligheder og vælge den rigtige for dem. Dette arbejde er altid en balancegang imellem det enkelte barns ønsker/behov og fællesskabets interesse.

Vi planlægger pædagogiske forløb som tager udgangspunkt i børnegruppens aktuelle interesser for fx sørøvere. Vi skaber et læringsrum gennem historier, sange og konkrete aktiviteter hvor børnenes perspektiv kommer i centrum, deres ideer udfoldes og vi er kreative sammen. Sandkassen bliver til et stort sørøverskib og børnene synger slagsange med klap for øjet.

Vi arbejder med den systemiske analysemodel (SAL) som netop fokuserer på de forskellige perspektiver, deriblandt børneperspektivet for at kunne forstå og forandre vores pædagogiske hverdag bl.a. når der er udfordringer i en børnegruppe.

Årstidernes skiften på egen krop - vi tager på opdagelse, hvor vi finder spiselige planter, som vi kan bruge til vores maddag. Vi udvikler os motorisk og vi bliver optaget af at lære om fugle, fisk og insekter.

Alle børn skal opleve at være en værdsat del af et fællesskab, og fællesskaberne skal have noget at byde på for alle børn. Leg, læring, udvikling og dannelse sker i børnefællesskaber, som de voksne sætter rammerne for.

I Brede Børnehave har vi flere forskellige børnefællesskaber. Den primære, som er den aldersopdelte gruppe som børnene tilhører – og de sekundære grupper, som opstår fx om morgenen eller eftermiddagen samt den helt store – hele børnehaven.

Børnene har rigtig gode muligheder for at danne relationer på tværs af grupper. Vi har en åben struktur om morgenen og fælles rundkreds. Der er mulighed for at lege med sine venner eller deltage i mindre aktiviteter med de voksne, fx bage, tegne eller spille spil. Denne åbne struktur giver børnene gode muligheder for at opsøge de lege, som interesserer dem, og samtidig har børnene glæde af at lære af hinanden på tværs af aldersgrupperne.

Vi holder Rundkreds for hele børnehaven hver morgen, og dette bidrager til at børnene får de samme referencerammer i forhold til sange, historier og remser. Dette kan ses, når børnene synger eller bruger eventyr som inspiration til en fælles leg. Desuden er Rundkredsen en ramme, der rummer børn på tværs af køn, kultur og alder.

De voksne sætter aktiviteter i gang, både indenfor og i haven. Vi ser i perioder, at nogle børn kan have svært ved at komme ind i eller finde på lege. De aktiviteter, som vi sætter i gang, er en mulighed for at disse børn kan indgå i lege, da det er et tilbud for alle.

Det psykiske børnemiljø styrkes, når børnene involveres i det store fællesskab og føler sig som ligeværdige deltagere

Vi er opmærksomme på at inkludere alle børn i børnehavens rytme. Hvis et barn har det svært med vores dagsorden, støtter vi barnet, så det alligevel får en succesoplevelse. Vi skruer op og ned for sværhedsgraden i forhold til det enkelte barn, og forventer lidt forskelligt af børnene. Vi har tæt samarbejde med andre faggrupper, og bruger dem flittigt til at støtte barnets trivsel og udvikling.

Vi ser børnene fra et børneperspektiv, hvad ønsker barnet at kommunikere med dets sprog og krop, og hvad har barnet brug for, for at vi bedst muligt kan understøtte det.

Vi arbejder med det pædagogiske værktøj SAL til at analysere og få flere perspektiver på de udfordringer og ressourcer det udsatte barn rummer, så vi får øje på flere handlemuligheder og kan kvalificere nye tiltag, som kan fremme barnets trivsel og udvikling. Vi kan med udgangspunkt i et enkelt barns udfordring skræddersy et forløb for hele børnegruppen. Fx har vi lavet et tema omkring kroppen for at give børnene indblik i, at alle er forskellige og har forskellige styrker og svagheder.

Vi har de samme positive forventninger til børn i udsatte situationer, dog giver vi plads til, at børnene, udsatte eller ej, kan deltage på et passende niveau.

Vi har god erfaring med at iværksætte små legegrupper, hvor legen styres af et legemanuskript og en deltagende voksen. Det udsatte barn sikres en plads i legen og rammen og indholdet er genkendeligt, hvilket skaber forudsigelighed og tryghed for barnet. Barnet udfordres til at tage forskellige roller, så det ikke altid skal have den samme (fx hunden) og barnets mulighed for en ny position i legen åbnes op.

Gennem hele børnehavetiden arbejder vi på at styrke børnene mest muligt – socialt og følelsesmæssigt, så de kan begå sig i livet fremover. Vi arbejder med aldersopdelte grupper og sikrer dermed at kunne udfordre børnene tilpas.

Vi har forventninger og stiller krav til børnene om at være selvhjulpne i forbindelse med tøj, toiletbesøg, måltider og at kunne bede om hjælp til det de ikke selv formår. Det kan være en håndsrækning fra en kammerat eller en af de voksne.

Børnene udvikler nysgerrighed for bogstaver og tal gennem læsning, spil, sanglege og historier. De udvikler sociale kompetencer og gode relationer i deres leg, og bliver støttet igen og igen i at håndtere store og små konflikter. De øver sig i at vente på tur, lytte og huske en besked i de forskellige aktiviteter og voksenstyrede lege. De bliver udfordret på et alderssvarende niveau, men de får tid og mulighed for ”at finde ud af det” på egen hånd.

Vi ved det lykkes, når vi ser et barn, der føler sig hjemme i børnehaven, tør være sig selv, kan finde de ting det har brug for til sin leg, kan tage initiativ til at lege med andre, men også trække sig og beskæftige sig selv, fx tegne. Når barnet begynder selv at løse konflikter, at kunne leve sig ind i de andre børns perspektiv og følelser. De ældste viser omsorg og hjælper de yngste både med praktiske udfordringer (som lynlåse) og giver empati. Både relationerne, stoltheden og glæden over at kunne hjælpe styrkes – det vokser man af.

Vi besøger skolen inden de ældste børn starter, det skaber tryghed og en god overgang til skolens verden. De møder SFO personale og leger i gården, hilser på større søskende og andre de kender. Vi lægger stort vægt på en grundig overlevering til skolen omkring de enkelte børn, både i forbindelse med udfyldelse af overgangsskemaer såvel som overgangsmøder med forældre og skolen i det relevante omfang. Her formidler vi vores viden om børnene og hvad der har været særligt gavnligt for børnenes udvikling og trivsel.

Vi har mange traditioner og årstidsfester, hvor de ældste børn fører an, fx i teaterforestillinger tilknyttet hertil og er dermed kulturbærere. De yngre børn introduceres til de forskellige traditioner ved at være publikum og det er en vigtig forberedelse for dem.

Børnehavens ældste børn kommer på feriekoloni i 4 dage. Her får børnene en oplevelse af at være væk hjemmefra i en tryg kontekst, hvor der er plads til både glæde, sjove oplevelser, men også savn. Kolonien bidrager til at styrke børnenes selvstændighed, deres relationer til børn og voksne og deres gå-på-mod.

Vi er som voksne bevidste om, at vores energi og engagement smitter af på børnenes lyst til at lære og deltage. Vi vælger vores position i de enkelte situationer – er der brug for, at vi ”går foran”, ”går ved siden af” eller ”går bagved”.

Vi tilrettelægger det pædagogiske læringsmiljø, så børnene kan eksperimentere, undre sig og udforske verden omkring dem. Vi har stort fokus på at være i naturen og bruge naturens materialer og mangeartede oplevelsesmuligheder som udgangspunkt for børnenes læring. Fx at tænde bål i blæsevejr og regnvejr. Lege i og med vand uden at man bliver kold og gennemblødt.

Læringsmiljøet skal rumme en høj grad af sproglig leg og eksperimenter. Der skal synges, læses højt, fortælles, leges med rim og remser, legeskrives og laves vrøvleremser, siges gåder og vittigheder. Vi ser det, når børnene bruger deres kreativitet og producerer fx billetter til en forestilling, som de selv har lavet. Når de bruger deres narrative kompetencer og digter historier som bliver til rollelege eller små opstillingshistorier. Når de fjoller med ordene og bryder grinende sammen. Når børnene bruger deres mod og siger replikker i en teaterforestilling.

Vi har fokus på madlavning gennem vores ugentlige maddage, hvor børnene udfordres på deres sanser og smagsløg. De er med i både indkøb, tilberedning og selvfølgelig til at nyde måltidet. De kaster sig ofte ud i at smage nyt – ting de måske ikke plejer at spise hjemme. At turde det sammen med sine kammerater og børnehavens voksne giver en ny mulighed – at kunne fortælle sine forældre at ”i dag spiste jeg tomatsuppe… eller ramsløgspesto!” styrker barnets selvfortælling.

Legen er barnets vigtigste kilde til læring, og den er en forudsætning for en normal udvikling. Derfor lægger vi stor vægt på legen. Den er prioriteret meget højt som en vigtig del af børnehavebarnets udvikling.

I legen bearbejdes følelser og oplevelser, der har gjort indtryk. Barnet vil gennem legen integrere og fordøje sine indtryk. Legen er en bearbejdning af oplevelser og indtryk.

I legen tilegner barnet sig nye færdigheder. Det efterligner først og fremmest far, mor og søskende i de mange rollelege, men også andre mennesker i dets nærhed efterlignes. Igennem legen får barnet efterhånden hold på sin egen identitet. Nye færdigheder integreres i legen, hvor de gentages igen og igen. At lege er at lære. Det er igennem legen, barnet socialiseres og udvikler venskaber.

Legen er som udgangspunkt altid frivillig og udspiller sig om det barnet synes er spændende. Børnene laver regler for sig selv i legen og lærer på den måde at blive udfordret af regler og blive bedre til at regulere sig i forhold til andre og også følelsesmæssigt. Det er ikke altid legen er sjov, men der er altid noget på spil – der er en enorm vigtig læring i legen både omkring en selv og i samspillet med andre.

De voksne deltager også i legen, hvilket giver den betydning og værdi. Den voksne kan på den måde inspirere og vinkle legen, men også støtte op omkring et barn som har det svært i legen, hvis der opstår konflikter eller legen er ved at gå i stå.

Det er vigtigt, at der er en vekslen mellem vokseninitierede og børneinitierede lege – og derfor også væsentligt at give børnene tid og plads til legene. Det er ofte først, når der ikke er noget på programmet, at børnene selv finder på noget og kreativiteten opstår. Her bliver der plads til fordybelsen, som er så vigtig at støtte op om.

I Brede Børnehave har vi altid haft en helhedsorienteret pædagogik, hvor vi har tilstræbt at tilgodese og stimulere alle læreplanstemaer i de aktiviteter, som vi planlægger. Vi har aldrig arbejdet med temauger eller med fokus på ét læreplanstema, men forsøger at tilgodese så mange læringspotentialer i vores hverdag, rutiner, årstidsfester og traditioner.

Vi mener ikke, at læreplanstemaerne kan stå isoleret, men vil kunne ses i det meste af vores liv i børnehaven. Et konkret eksempel er en dag i skoven, hvor vi skal lave mad over bål. Sammen med børnene laver vi bål og de gør sig erfaringer med at tænde op, holde ilden ved lige osv. Vi tilbereder maden i fællesskab og vi snakker, fortæller, spørger, instruerer og hjælper undervejs. Børnene skærer, snitter, rører, hjælper hinanden og pædagogerne. Det ender med, at der bliver ”dækket bord” på græsset, eller hvad der nu er at sidde på og alle sætter sig til at spise. Det hele sker i en atmosfære af hjælpsomhed og respekt for hinanden.

Vi bruger sproget, vi samarbejder, vi lykkes med ild og mad, hvilket giver selvtillid. Vi bevæger os og bliver motorisk udfordret. Det er en rigtig fin naturoplevelse, som vi er sammen om og omkring maden er der yderligere en kulturel dimension. Udover madlavningen bliver der også leget, kravlet, klatret, undersøgt og eksperimenteret undervejs.